Former for historier i en organisation

I "Fortæl en historie" påstår jeg, at der er grundlæggende tre former for fortællinger i en organisation:

jeg-historier, vi-historier og fremtidshistorier - her er ingen målsætninger med historierne. Formålet ligger implicit og jeg tegner et træ som metafor for en organisation. Organisk og vekselvirkende.

Jeg har scoret opdelingen fra en artikel af Noel M. Tichy: - se den her:



Steve Denning påstår, der er syv former, som han udvider til otte i sin seneste bog, "A Leadership Guide to Storytelling", Jossey and Bass 2005 - se mere om Steve her.

1. Springboard, 2. jeg-historier, 3. branding (den senest tilkommende af de otte!), 4. værdi-historier, 5. teambuiliding, 6. dræbe rygter 7. vidensdeling 8. visions-historier.

Steve Denning´s tilgang er 100 % formålsorienteret. Hvad skal historien bruges til?
se også hans skema i bogen "The Squirrel",



I Eva Christensens artikel "Og det kaldte vi populært for skunk work" i bogen "Historiefortælling i praktisk kommunikation", Roskilde Universitetsforlag, 2004, nævnes en kulturanalytisk tilgang til historierne: The Uniqueness Paradox in Organizational Stories, Joanne Martin, Martha S. Feldman, Mary Jo Hatch, Sim B. Sitkin, Administrative Science Quarterly, Vol. 28, No. 3, Organizational Culture (Sep., 1983), pp. 438-453, doi:10.2307/2392251 - her nævnes syv former:
What will happen if I break a rule? Is the Big Boss human? can the little person rise to the top? Will I get fired? Will the organization help me when I have to move? How will the Boss react to mistakes? How will the organisation deal with obstacles?
Interessant er det, at artiklen er fra 1983, lang tid før nogen interesserede sig for storytelling, og at der udelukkende fokuseres på hvad resultatet af historien er.

Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

At give respons på en historie

Et menneske fortæller en historie til et andet menneske. Lytteren bliver ikke helt fanget, historien er for lang, det er ikke helt til at finde ud af, hvorfor lytteren skal høre den historie lige nu, fortælleren bliver i tvivl undervejs og ledes på afveje. Når historien er slut, er det sin sag at påpege de fejl og mangler, der var ved historien. Mange oplever det meget personligt og sårende at få respons på en fortalt historie. Derfor er det vigtigt at give folk redskaber til respons. I min bog, "Fortæl en historie" angiver jeg en måde, hvorpå en sådan respons kan gives: 1. angiv det klareste billede. 2. fortæl om en ting ved fortælleren, som du godt kunne lide 3. fortæl hvad du lærte af historien 4. giv et godt råd til fortællerens måde at fortælle historien på 5. giv et godt råd til hvordan historiens effekt kan blive bedre Jeg har brugt metoden, bl.a. på Ollerup-kurset i foråret. Den har fungeret OK, men ikke optimalt. Der er noget med opdelingen i positiv (de tre første)
Read more

Storytelling is a modern thing - internet and the rest is so oldfashion

Two-Way Communication Imagine a group of managers discussing what to do about communication. One says: “Why don´t we try with storytelling?” and starts explain that stories can make complex messages understandable. The other managers are sceptical. They don´t understand, it sounds a little strange and very modern. The managers are right. Storytelling (oral!) is strange and very modern. Old fashion medias - books, Radio, TV, Movies and in many ways also the Internet (even though it is a more active from of communication it is still based on dead computers) - have one thing in common: They are based on one way communication. So in one sense it gives meaning to say that they don´t really care about you. You can fall in love, you can change your life, you can spend your time eating water melon or fish budding, you can die - they don´t care, because they can´t feel you. It is the same with power point presentations: The speaker doesn´t really care about you. The whole set up is finis
Read more