Vekselvirkning
Da jeg begyndte med at undervise i historiefortælling for 10 år siden, opfandt jeg et begreb, VVV, venligt vibrerende vekselvirkning. Det har siden vist sig at være meget holdbart.
I forhold til at være historiefortæller arbejder jeg med VVV på følgende måde: Venligt Vibrerende Vekselvirkning er min fordanskning af det kinesiske begreb dao eller tao Det er ikke muligt at adskille begrebet i enkeltdele, venligt - vibrerende - vekselvirkning. Begrebet er helt og udeleligt.
Du er som fortæller spændt op imellem forskellige modsætningspar. Der er myriader af dem. Jeg vil her blot introducere begrebet gennem at fokusere på relationen historiefortæller/lytter.
Du indtræder som fortæller i en uforudsigelig dans mellem forskellige modsætningsforhold, som evigt veksler mellem hinanden. Og denne komplementære modsætningsdans er det, som jeg kalder venligt vibrerende vekselvirkning. Jeg er "på" som fortæller og fanger lytterens opmærksomhed med noget, der fx. kan skabe latter, forundring, beundring, ja, hvad ved jeg, noget der berører den enkelte. Jeg "giver slip" igen med fx. en pause, som giver lytteren tid til at skabe et tydeligere billede for sig selv. Så griber fortælleren fat igen og går videre til næste billede. Find det gode sted i rummet, et ankersted, hvor du kan fortælle, så du har kontakt med lytterne, og de har kontakt med dig. Den ydmyge kontakt skal du blive ved med at bevare til slut, hvor lytterne gerne vil give deres billeder tilbage.
I forhold til at være historiefortæller arbejder jeg med VVV på følgende måde: Venligt Vibrerende Vekselvirkning er min fordanskning af det kinesiske begreb dao eller tao Det er ikke muligt at adskille begrebet i enkeltdele, venligt - vibrerende - vekselvirkning. Begrebet er helt og udeleligt.
Du er som fortæller spændt op imellem forskellige modsætningspar. Der er myriader af dem. Jeg vil her blot introducere begrebet gennem at fokusere på relationen historiefortæller/lytter.
Du indtræder som fortæller i en uforudsigelig dans mellem forskellige modsætningsforhold, som evigt veksler mellem hinanden. Og denne komplementære modsætningsdans er det, som jeg kalder venligt vibrerende vekselvirkning. Jeg er "på" som fortæller og fanger lytterens opmærksomhed med noget, der fx. kan skabe latter, forundring, beundring, ja, hvad ved jeg, noget der berører den enkelte. Jeg "giver slip" igen med fx. en pause, som giver lytteren tid til at skabe et tydeligere billede for sig selv. Så griber fortælleren fat igen og går videre til næste billede. Find det gode sted i rummet, et ankersted, hvor du kan fortælle, så du har kontakt med lytterne, og de har kontakt med dig. Den ydmyge kontakt skal du blive ved med at bevare til slut, hvor lytterne gerne vil give deres billeder tilbage.
Comments