Monday, September 18, 2006

Berättar slam i Skåne

Onsdag den 12. september var jeg i Malmö for at deltage i Beretter Slam. Vi var syv fortællere, der skulle konkurrere med hinanden.
Lokalet var fyldt, konferencieren var i rødt, sort hår, smuk profil og et godt overblik. Dommerne delte point ud på en skala fra 0,1 til 9,9.

Christina Claesson, min kollega i Beretter Akademiet, begyndte.
Hun var klar i sin fortælling om manden, der blev til et træ.
Anders Granström, min anden kollega i Beretter Akademiet, var nr. 2. Hans performance var som altid brilliant.

Jeg havde forberedt en hel ny historie, som jeg havde lavet aftenen før. Om en præst, der står oppe på Øresundsbroens højeste punkt i sin kjole. Han står oppe på rækværket og læner sig ud mod vandet. Vinden er det eneste, der holder ham oppe. Magareta Olsson og hendes makker, Pelle et eller andet, kører op på broen - Margareta taler ham stille ned fra rækværket. Anders Hansen, en rigtig dansk cowboy-politibetjent, er ved at ødelægge det hele. Kun fordi Margareta træder imellem de to, forhindrer hun præsten i at kaste sig ud i vandet.
Margareta og Pelle kører præsten hjem til præstegården i Borup.

Lytterne var meget glade for det, de hørte og dommerne gav mig næstflest point.
Kun Anders Granström fik flere.

I finalen gentog dette sig.
Jeg fortalte historien om Ravnen, som jeg også fortæller mimisk på russisk. Jeg har lært historien af Dario Fo og den er mit hjertebarn.
En af dommerne gav mig aftenens eneste ni-tal.

Anders blev skånsk mester, men jeg var meget tæt på at vinde. Det var sjov.

Det er en meget fin form - lytterne aktiveres direkte og der er klar respons. Folk kommer over og giver tomlen og opmuntrer dig. Der er intet af det der lidt hellige, som nogen gange hviler over historiefortælling.
Lad os gøre det i Danmark.

No comments:

Artikel i Kommunikationen.dk

http://is.gd/sqmk0O - storytelling for en ny generation af ledere.