Monday, September 18, 2006

dagbog fr

Dagbog fra 2005



Torsdag den 17. marts/fredag den 18. marts:Præsentation og workshop med Steve Denning i Stockholm i forbindelse med Fabula Festivalen, en af Skandinaviens største festivaler. Steve lavede en øvelse, jeg har set på Smithsonian event i 2003. Det var en fantastisk oplevelse. Derefter hans præsentation. Altid med Steve: Han er sin historie. Han forandrede Verdensbankens Knowledge Management strategi og han er en kedelig historiefortæller ved aftensmaden. Det er den historie, der er fantastisk.
Jeg lavede præsentation og var tilfreds. Om aftenen spurgte Steve mig, hvordan jeg synes det var gået. "Godt", sagde jeg. "Fint", sagde Steve. Jeg havde mit oplæg på Mini Disk og hørte den, lige før jeg skulle sove. Det var ikke så godt, som jeg synes det havde været at gøre.

Om morgenen ved morgenmaden sagde jeg det til Steve. "Jeg er ikke så tilfreds med min præsentation." "Nej", sagde han stille, "den var heller ikke så klar". Han roste mig for at være en fremragende historiefortæller, men præsentationen manglede klarhed. Jeg havde introduceret fire punkter, men havde kun gennemgået de to. Det vidste han allerede dagen før, men han sagde intet, før jeg var klar til at tage imod responsen. God og klar respons, som jeg kunne bruge til at skærpe min præsentation. Jeg havde fortalt en historie om første gang, jeg mødte organisationsverdenen i 2000. Den arbejdede vi videre på i løbet af formiddagen og da frokosten blev serveret, roste Steve mig for at historien var klar, enkel, præcis og at han forstod, hvofor han skulle forføres (hvilket han endnu engang gjorde mig opmærksom på, at jeg var ganske skrap til). Jeg er først og fremmest historiefortæller - derfor er det essentielt, at jeg ved retningen på min historie, når jeg skal bruge den sammen med business folk. En meget produktiv formiddag. Jeg har senere skrevet historien om min første præsentation ned. Se den her: Historie om første præsentation.

Fredag den 18. marts:Åsa Håkansson, violinist og sanger af de sjældne. Hun er fantastisk: Vi spillede et nummer på åbningseventen af Fabula Festivalen - bagefter kom Anders Granström, min kollega fra Beretter Akademiet og sagde, at jeg aldrig havde været mere klar på en scene. Jeg var direkte i mit udtryk, jeg undskyldte ingenting, jeg gav den power, jeg havde. Mit sammenspil med Åsa var suverænt. For dælen, hun er en dejlig dame.
Beretter Akademiet lavede Bagdad-variationer, en fræk suite af forskellige historier over den samme skabelon. Vi er altså nogle af de mest interessante historiefortællere, der findes. Vores metoder kopieres i en uendelig strøm, razziaer, historier under et træ etc. Beretter Akademiet sætter dagsordenen.


Onsdag den 6. april:
Slangerup Skole undervisning af 13 elever fra 7.-9. klasse. De skal ud på en anden skole i morgen og fortælle. Det var en helt igennem fantastisk dag i dag. Startede med, at der var en af eleverne, der stillede sig op i projektør-lys og ’læste op’ af en selvkomponeret historie. Det var min 'fejl'. Hun kunne ikke andet. Der var spot på hende. Hun stod på scenen højt over de andre. Hun kunne sin historie. Hun havde selv skabt historien. Det var en vidunderlig historie om et pindsvin, hvis mor blev kørt over. Åh, så tragisk, men det gik ikke ind. Fordi hun var blevet stillet deroppe af mig og vi sad langt væk, nede i salen.
Så fik jeg de tre næste ned på gulvet, væk fra den høje scene. Det var bedre. Stadig med spot på som på teater. De tre havde selv skabt alle historierne. Det var sgu flot. Gode historier. Masser af fede pointer. Men de ’læste’ op af historierne. Spottet, de andre siddende på stole, alt gjorde at stemningen var lidt stiv, lidt famlende. En af pigerne havde lavet en super krimi. Spændende og overraskende. Jeg stillede mig ved siden af hende og begyndte at snakke med hende. Om hvad der var sket. Som om hun selv havde været der. Det var sjov. Hun begyndte stille at snakke om kærlighedsakten, mordet, opklaringen. Hun stod på sine fødder og var umådeligt koncentreret, og glad. Jeg sagde til dem alle sammen, at de skulle slappe mere af. En fortæller til. Lidt bedre. En meget smuk, nærmest Andersensk historie. Så pause.
Spotten blev slukket, alle sad på gulvet på scenen. Vi fandt en fortællehat. Tre og tre fortalte. Så lidt pause. Super. De grinede, slappede af og fortalte på den mest afslappede og fantastiske måde. Det var en åbenbaring for alle, også for mig. Fordi jeg ikke rigtigt vidste, hvordan det skulle foregå fra starten, blev processen en åben, deltagende erkendelse for alle de tilstedeværende. Sikke vi ku grine og gyse. Historiefortælling er ikke så svært: Slap af, mærk de andre, mærk dig selv, fortæl med glæde. Simpelt at fortælle om, en kunst at mestre.
Glæder mig til fredag, hvor vi skal sidde på scenekanten, spise popcorn, lade fortællehatten gå rundt og fortælle og høre historier. Der kommer 300 elever og skal lytte til mine elever.

Tirsdag den 12. april:
Slangerup Skole undervisning af 13 elever fra 7.-9. klasse. Mail fra ane Vestergaard Hansen,
Kære Svend-Erik! Tusind tak for din indsats i sidste uge. Det var en dejligt at opleve eleverne på scenen om fredagen og deres engagement og sammenhold i løbet af ugen. Du formåede virkelig at få dem til at udgøre et hold, der bakkede hinanden op og havde det sjovt, samtidig med at forløbet flyttede elevernes grænser og øgede deres selvværd. Jeg vil til hver en tid anbefale et tilsvarende forløb til andre skoler.
Mange hilsener Ane

Onssdag den 27. april:
Beretter Akademiet afholder razzia på Kulledalskolen i Skåne. Det er som altid en forrygende oplevelse at se ansigterne, at læse historierne i børnenes øjne (læse skal her forstås som at se den film, som børnene ser!). Anders Granström fortæller mig, at et af børnene (en af de stille eksistenser). Han har med stor entusiasme og glæde en af de historier, han havde hørt i løbet af dagen.
Jeg har læst et citat af Salman Rushdie, som jeg ikke rigtigt kan glemme. Citatet lyder: "Those who do not have power over the story that dominates their lives, power to retell it, rethink it, deconstruct it, joke about it, and change it as times change, trylu are powerless, because they cannot think new thoughts." Salman Rushdie, her fra "The Power of Personal Storytelling", Jack Maguire, 1998. Det bliver udgangspunktet for en god snak om at være et fleksibelt menneske. Hvis du ikke er fleksibel i din fortid, er du det heller ikke din fremtid og det, du gør lige nu, påvirkes af stivheden i de to virkelighedsopfattelser. Et fleksibelt menneske er altid parat til at tage sin historie op til revurdering. Også kernefortællingen om dit liv.

No comments:

Artikel i Kommunikationen.dk

http://is.gd/sqmk0O - storytelling for en ny generation af ledere.